Rengøring med sprit: anvendelser og forbehold

Sprit bruges til rengøring, fordi det er et opløsningsmiddel. Det kan løsne fedt, olie og lignende stoffer, og væsken fordamper hurtigt. Det gør sprit til et almindeligt hjælpemiddel ved vinduer, spejle, blanke metaller og enkelte pletter. Samtidig er sprit brandfarligt og kan skade nogle overflader. Her er en gennemgang af typiske anvendelser, forbehold og begrebet desinfektion.

Overblik

Anvendelse	Vigtigste forbehold
Vinduer og spejle	Lakerede rammer og plastkanter kan tage skade
Forkromede haner og blanke metaller	Pudses tørre efter aftørring
Fedt og klæbrester	Prøv på et skjult sted på følsomme overflader
Pletter, fx græspletter	Farver i tekstil kan løbe
Alle anvendelser	Brandfarlig væske, udluftning, ingen åben ild

Hvilken sprit er der tale om?

I hjemmet er det oftest husholdningssprit, altså denatureret ethanol, som ikke er til indtagelse. Isopropanol (IPA) bruges også til rengøring og er beskrevet på siden om isopropanol. Kemien bag begge stoffer og deres opløsende egenskaber er forklaret under ethanol.

Sådan går man frem i grove træk

• Prøv først på et skjult sted. Sprit kan påvirke lak, farver og nogle plasttyper. En lille prøve på en kant eller bagside viser, om overfladen tåler det.
• Brug en fugtet klud frem for en sprayflaske. Miljøstyrelsen skriver, at sprayprodukter kan føres dybt ned i lungerne ved indånding, og at man helst bør undgå dem.
• Brug handsker. Miljøstyrelsen anbefaler handsker ved rengøring, og opløsningsmidler kan udtørre huden.
• Sørg for udluftning. Opløsningsmidler kan ved indånding virke sløvende og give svimmelhed.
• Hold væk fra åben ild og varmekilder. Sprit er en brandfarlig væske, se brandfare og sikkerhed ved sprit.
• Bland ikke produkter. Miljøstyrelsen advarer særligt mod at blande rengøringsmidler med klor, fordi der kan opstå giftige dampe.

Typiske anvendelser

Vinduer og spejle

Sprit bruges ofte som led i vinduespudsning, og Wikipedia nævner rengøring af vinduer som en af ethanols anvendelser. Typisk fugter man en ren, fnugfri klud, gnider glasset og pudser det tørt med en anden klud. Lad ikke sprit løbe ned på lakerede rammer, og prøv først på et skjult sted, hvis spejlet har kanter af plast eller en bagbelægning.

Forkromede haner og blanke metaller

På blanke metaloverflader som forkromede haner kan sprit fjerne fedtede fingeraftryk og en tynd fedtfilm. Efter aftørring kan overfladen pudses tør med en blød klud.

Fedt og klæbrester

Fordi sprit opløser fedt og olie, bruges det ofte til fedtede pletter på hårde overflader og til rester af klæbemiddel fra fx mærkater. Fugt en klud, lad væsken ligge et øjeblik, og tør efter. Skrub ikke på følsomme overflader, men vælg i stedet en anden fremgangsmåde, der passer til materialet.

Pletfjerning, fx græspletter

Græspletter er et eksempel, hvor sprit ofte nævnes. Pletten duttes med en klud fugtet i sprit, og tøjet vaskes derefter efter vaskeanvisningen. Resultatet afhænger af stoffet og af, hvor længe pletten har siddet. Prøv først på en skjult kant, fordi sprit kan få farver til at løbe, og følg mærket i tøjet.

Materialer, der kan tage skade

Det samme, der gør sprit nyttigt, nemlig evnen til at opløse stoffer, kan skade visse materialer. Wikipedia beskriver, at isopropanol bruges til at opløse bl.a. fedt, olie, lak og harpiks, og ethanol bruges ligeledes som opløsningsmiddel. Vær derfor forsigtig med:

• lakerede og olierede træoverflader, møbler og gulve
• malede og lakerede overflader, også polerede
• visse plasttyper, som kan blive matte eller få fine revner
• overflader med en belægning, fx briller, skærme og nogle apparater
• læder og farvede tekstiler

Producentens rengøringsanvisning går forud for alle råd her. Er der ingen anvisning, er en prøve på et skjult sted den mindste forholdsregel. Til elektronik gælder, at apparatet skal være slukket og uden strøm, og at producentens vejledning bør følges.

Hvad betyder desinfektion?

Desinfektion er et begreb for processer, hvor man forsøger at gøre mikroorganismer og vira uskadelige. Det er noget andet end almindelig rengøring, hvor snavs fjernes.

Miljøstyrelsen skriver, at desinfektionsmidler i de fleste tilfælde er unødvendige i hjemmet, og at almindelig rengøring er tilstrækkelig. Styrelsen peger på, at overforbrug kan belaste miljøet og give unødig kemisk påvirkning. Køkkenredskaber og skærebrætter kan ifølge Miljøstyrelsen i stedet skoldes med kogende vand.

Husholdningssprit er ikke det samme som håndsprit. Miljøstyrelsen fraråder at bruge rengøringsmidler eller andre produkter til at desinficere hænderne. Om produkter til hænder kan du læse under håndsprit.

Desinfektionsspray og hjemmelavede blandinger

Færdige desinfektionssprays indeholder forskellige aktivstoffer, og alkohol er kun ét af dem. Ord som »antibakterielt« og »bakteriehæmmende« på en etiket betyder ifølge Miljøstyrelsen, at produktet indeholder et desinficerende stof. Etiketten viser indholdet, og faremærkerne viser, om produktet er brandfarligt eller irriterer øjne og hud.

Miljøstyrelsen fraråder at blande desinfektionsmidler selv. Alkohol er meget brandfarligt, og huden kan tage skade ved forkert blanding. Derfor findes der ingen opskrift her.

Læs videre

Brugen som brændsel står under sprit som brændsel. Kortere svar på almindelige spørgsmål finder du under spørgsmål og svar om sprit, og forsiden giver overblik over hele sitet.