Destillation: sådan adskilles væsker

Destillation er en metode til at adskille væsker eller faste stoffer med forskellige kogepunkter. Blandingen opvarmes, den komponent der koger ved lavest temperatur fordamper først, og dampen køles ned og samles op som væske. Siden forklarer princippet, de vigtigste typer og anvendelserne. Den beskriver teknikken og giver ikke en vejledning i at destillere spiritus.

Princippet

Alle rene væsker har et kogepunkt. Ethanol koger ved omkring 78 °C og vand ved 100 °C. Opvarmes en blanding af de to, fordamper ethanolen lettest, og dampen indeholder derfor relativt mere ethanol end væsken, den kommer fra.

Apparatet, som bruges til destillation, kaldes et destillationsapparat. Det består grundlæggende af tre dele: en beholder, hvor væsken opvarmes, en køler, hvor dampen igen bliver til væske, og en beholder, hvor væsken samles op. Den væske, man samler op, kaldes destillatet.

Typer af destillation

Type	Princip	Typisk anvendelse
Simpel destillation	Væsken fordamper én gang, og dampen kondenseres	Fremstilling af destilleret vand
Fraktioneret destillation	Blandingen skilles i flere dele, såkaldte fraktioner, efter kogepunkt	Raffinering af råolie
Rektifikation	Destillationen gentages, når to væsker har næsten samme kogepunkt, og destillatet ellers er urent	Spiritus
Destillation af flydende gasser	En gasblanding som luft komprimeres og køles, til den bliver flydende, og derefter destilleres den	Adskillelse af luftens bestanddele

Fraktioneret destillation kaldes også brudt destillation.

Hvad er destilleret vand?

Destilleret vand er vand, der er renset ved destillation: Det koges, damper af og kondenseres igen. Kalk, salte og andre urenheder bliver tilbage i beholderen, så destillatet ideelt set er rent H2O. Renheden varierer dog.

Destilleret vand bruges blandt andet til strygejern og til uforseglede bilbatterier. Demineraliseret vand er noget andet: Det fremstilles ved ionbytning eller filtrering og ikke ved destillation.

Destillation af råolie

Råolie er en blanding af mange forskellige stoffer. Ved raffinering bruges fraktioneret destillation til at dele blandingen i fraktioner efter kogepunkt. Dermed kan den samme råvare give en række produkter med forskellige egenskaber.

Destillation og ethanol

Gæring giver en blanding med relativt lidt ethanol. Gærsvampene holder op med at arbejde, når koncentrationen er nået omkring 16 %. Med destillation kan man øge koncentrationen, fordi ethanol koger ved lavere temperatur end vand.

Der er dog en grænse. Ved almindelig destillation kan man højst nå en ethanolrenhed på omkring 96 %. Over det kræves specielle tekniske metoder. Ethanol med en renhed på 99 % eller mere kaldes absolut ethanol eller finsprit. Kemien bag er beskrevet på siden om ethanol.

Hvordan laver man spiritus?

Spiritus er et samlet navn for drikkevarer med højt alkoholindhold. Princippet i fremstillingen er det samme som ovenfor: Et gæret udgangsmateriale indeholder ethanol i lav koncentration, og destillation og rektifikation øger koncentrationen. Mere end det beskrives ikke her.

Fremstilling af spiritus er reguleret og afgiftsbelagt, og dampene fra ethanol er brandfarlige. Siden giver derfor ingen vejledning i at destillere spiritus. Hvordan teknikken har udviklet sig, og hvordan fremstilling og regler hænger sammen, står i Destillationens og brændevinens historie.

Destillation og teknisk sprit

Teknisk sprit som husholdningssprit er denatureret ethanol. Ethanolen kommer fra gæring og kan koncentreres ved destillation, og denatureringen sørger bagefter for, at sprit til tekniske formål ikke kan indtages. Om brandfaren ved sprit kan man læse under Brandfare og sikkerhed ved sprit.

Tilbage til forsiden om sprit.